hversdags.
Jeg hedder Sigrún Sif Jónsdóttir og 34 ar gammel. Jeg laver fotografi der tager fokus pa at undersoge menneskelige opleverlser, stemninger og indfanger skønheden i hverdagen.
Min praksis tager udgangspunkt i fotografi som et både dokumentarisk og poetisk værktøj. Jeg har både taget et fotokursus på Højskole, da jeg var ung, og er i øjeblikket (stadig i gang) på KBH film- og fotoskole.
Jeg er inspireret af personlige erfaringer, observationer af mennesker og omgivelser samt spørgsmål om identitet, tilstedeværelse og erindring.
Jeg bruger fotografi som en måde at pause og genoplade på, samle energi og bevare kontakten til hverdagen. Jeg forsøger at fastholde følelsen af et øjeblik – dens nostalgi og følelsesmæssige hukommelse – snarere end selve begivenheden. Gennem mine billeder skaber jeg min egen visuelle virkelighed ud af fragmenter af livet, som jeg vælger at bevare. Fotografiet er et rum, hvor jeg kun behøver at være til stede som sansning.
Jeg arbejder primært med digital fotografi, men har også arbejdet med analog fotografi og er optaget af hele den fotografiske proces – fra optagelse til redigering og præsentation. Min tilgang er intuitiv og eksperimenterende, hvor jeg lader processen udvikle sig organisk.
Redigering bruges ikke til at forskønne, men til at præcisere det udtryk og den følelse, jeg ønsker at formidle. De afsluttende faser; print, omhyggelig indramning og tilføjelse af passepartout; er en integreret del af, hvordan værket opleves.
Mit arbejde er dybt personligt og fokuserer ofte på min familie og nære relationer. Jeg indfanger øjeblikke af sårbarhed, intimitet og forandring. Samtidig afspejler arbejdet en besættelse af at fastholde disse flygtige øjeblikke – en spænding mellem at opleve livet og forsøge at bevare det. Jeg inviterer beskueren ind i disse private rum og viser både råheden og den stille skønhed i de forgængelige øjeblikke, en meditation over kærlighed, erindring og tidens gang.
Mit primære mål er først og fremmest at bevare min egen følelse i billedet, et øjeblik jeg kan vende tilbage til igen og igen. Samtidig ønsker jeg at vække følelser hos beskueren.